Ventas A/S har markedets bredeste program af aksialventilatorer. Aksialventilatorerne er inddel i 4 kategorier. Elektronikventilatorerne er de mindste. Det er små kvadratiske og runde/ovale aksialventilatorer som primært anvendes til at fjerne varme fra elektrisk og elektronisk udstyr. De lidt større kompakte aksialventilatorer er med Yder Rotor Motor og udmærker sig ved at have et kompakt design, idet vingen er monteret direkte på motorens rotor. Den største kategori er de industrielle aksialventilatorer, som bl.a. tilbydes med kvadratisk eller rund ramme og i rør med flanger for montering i et rørsystem. De industrielle aksialventilator tilbydes også som brand- og røgventilatorer og i ATEX udførsel. Den sidste kategori er HVLS ventilatorerne, som er store lofthængte ventilatorer med lav hastighed og en store luftmængde.