Personlig Kunderservice
100% dansk ejet selskab siden 1997
+45 49 75 88 10
ventas@ventas.dk
VENTAS A/S 3400 HILLERØD

Parkeringsventilation

Parkeringskældre over 150 m² skal udføres med selvstændig mekanisk ventilation der kan reducere forureningen fra bilernes emission. Ydermere kræver bygningsreglementet, at det etableres røgudluftning for at sikre redningsberedskabets indsatsveje. Parkeringskældre større end 1000 m² skal udføres med automatisk brandventilation eller et automatisk sprinkleranlæg.

Som mekanisk ventilation kan anvendes Impulsventilatorer, som effektivt flytter den forurenede luft i retning af parkeringsanlæggets udsugningsventilator og sikrer hermed at der ikke opstår en ophobning af CO2 og eksplosive gasser. I tilfælde af brand skal ventilatorerne kunne anvendes til røgudluftning eller automatisk brandventilation.

Ventas tilbyder 3 serier af impulsventilatorer, som overholder den europæiske standard EN 12101-3 “Brandventilation – Del 3 Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation”. Denne europæiske standard specificerer regler og angiver metoder for test af mekaniske røg- og brandventilatorer, som skal monteres som en del af et mekanisk røg- og brandventilationssystem.

Impulsventilatorerne leveres certificeret til at modstå 400ºC i 120 minutter (F400 ) eller 300 °C i 120 minutter (F300).

Som indblæsnings- og udsugningsventilator til bl.a. parkeringskældre tilbyder ventes et bredt program af brand- & røgventilatorer, som er certificeret iht. EN 12101-3.