Personlig Kunderservice
100% dansk ejet selskab siden 1997
+45 49 75 88 10
ventas@ventas.dk
VENTAS A/S 3400 HILLERØD

Pneumatisk materialetransport

Pneumatisk materialetransport er en betegnelse for transport af materiale gennem et rørsystem med luft som transportmedie. Til at skabe den nødvendige luftmængde og tryk anvendes en ventilator eller en kompressor. Materiale som egner sig til pneumatisk materialetransport er bl.a. bulkvarer, pulver & granulater samt støv.

   Delute phase eller dense phase systemer

Der skelnes mellem delute phase og dense phase systemer. Delute Phase betyder at de transporterede materiale svæver i luften. Hertil skal der anvendes en relativ høj lufthastighed på typisk 15-30 m/s. Dense phase betyder at materialet transporteres med en lav hastighed (typisk under 5 m/s), så materialet ikke svæver, men bevæger sig i propper eller i lag på bunden af rørsystemet. Hertil kræves normalt et højere tryk. Dense phase anvendes ofte ved transport af materiale, som ikke må nedbrydes under transport samt abrasive materialer.

Omkring 85% af de pneumatiske transportsystemer er delute phase systemer og det er til disse systemer at der oftest anvendes ventilatorer. Ventas A/S tilbyder ventilatorer til materialetransport.

Et pneumatisk materialetransport system kan opbygges på mange måder afhængig af den enkelte opgave, men grundlæggende består systemet af ét eller flere opsamlingspunkter (materialeføder), et rørsystem og ét eller flere modtagerpunkter (separator/cyklon). Hertil kommer at der skal envendes en ventilator.

   Ventilatorens placering i transportsystemet

Et pneumatisk materialetransport system kan opbygges på mange måder afhængig af den enkelte opgave, men grundlæggende består systemet af ét eller flere opsamlingspunkter (materialeføder), et rørsystem og ét eller flere modtagerpunkter (separator/cyklon). Hertil kommer at der skal envendes en ventilator.

Placeres ventilatoren før opsamlingspunktet vil den blæse luften gennem rørsystemet og der er der tale om et ‘positivt tryk’ system. Dette anvendes ofte når der er tale om ét opsamlingspunkt og ét eller flere modtagerpunkter. Placeres ventilatoren efter modtagerpunktet vil den suge luften gennem rørsystemet og der er tale om et ‘negativt tryk’ system. Dette anvendes ofte når der er ét eller flere opsamlingspunkter og kun ét modtagerpunkt.

Til disse systemer har Ventas A/S bl.a. et stort program af mellem,- og højtryksventilatorer.

Placeres ventilatoren mellem opsamlingspunktet og modtagerpunktet vil rørsystemeet før ventilatoren være med negativt tryk og rørsystemet efter ventilatoren vil være med positivt tryk. I et pneumatisk materialetransport system opbygget på denne måde vil materialet passere gennem ventilatoren. Denne opbygning anvendes ofte når der er flere opsamlingspunkter og flere modtagerpunkter. Her skal anvendes transportventilatorer med lige skovle.

Ventas A/S har et stort program af transportventilatorer afhængig af hvilket materiale der skal transporteres.