Personlig Kunderservice
100% dansk ejet selskab siden 1997
+45 49 75 88 10
ventas@ventas.dk
VENTAS A/S 3400 HILLERØD

Badeværelsesventilation

På grund af de store mængder fugt, der opstår i badeværelser, er der krav om særskilt ventilation i form af naturligt eller mekanisk ventilation. I badeværelser og wc-rum skal der kunne udsuges med minimum 54 m3/h. 

Luftfugtigheden stiger kraftigt, når der tages varme bruse- eller karbade, og fjernes denne fugt ikke relativt hurtigt, vil den kondensere på vægge og lofter, og der vil være risiko for, at der dannes skimmelsvamp. Fugten kan også i værste fald brede sig til omliggende konstruktioner.

Ud over fugt skal lugte efter toiletbesøg også fjernes for at sikre en behagelig atmosfære og et sundt indeklima.

Naturlig ventilation afhænger bl.a. af vind- og trykforholdene omkring boligen og er derfor ikke en stabil form for ventilation. Derfor bør naturlig ventilation altid suppleres med et åbent vindue, når der tages et bad. Er dette ikke muligt vil naturlig ventilation i mange tilfælde ikke være tilstrækkelig til at reducere luftfugtigheden hurtigt nok efter et bad, og det anbefales derfor at der suppleres med mekanisk ventilation.

Selv når den umiddelbare damp er fjernet efter et bad, vil der ofte være behov for mekanisk ventilation i en periode idet fliser, badeforhæng, håndklæder m.m. vil afgive fugt længe efter at man har forladt badeværelset.

Mekanisk ventilation kan opdeles i ’udsugning’, hvor der anvendes en ventilator  og ’balanceret ventilation’, hvor der anvendes et ventilationsaggregat med varmegenvinding.

Udsugning med ventilator

Til udsugning tilbyder Ventas A/S  badeværelsesventilatorer, som monteres på væg, loft eller vindue i badeværelset. Det er også muligt at vælge en løsning, hvor ventilatoren er placeret et andet sted, eksempelvis i et loftsrum, hvor der anvendes rør- eller kanalventilatorer eller på tage, hvor der anvendes en tagventilator. 

Der er mange forskellige måder at styre udsugningen på, hvor de mest almindelige er:

   Standard

Ventilatoren betjenes via en lyskontakt, så ventilatoren tændes og slukkes sammen med lyset, eller via separat on/off-kontakt.

   Timer

Fungerer på samme måde som en standard ventilator, men har en indbygget timer, så den fortsætter med at køre efter at den slukkes. Man kan indstille hvor langt tid den skal fortætte med at køre i et interval på 1 til 25 minutter. Hermed vil ventilatoren fortætte med at fjerne den fugt der stadig måtte være i badeværelset.

   Hygrostat og timer

Ventilatoren har indbygget en fugtsensor, der aktiverer ventilatoren når den relative luftfugtighed overstiger et bestemt niveau. Når luftfugtigheden igen er under dette niveau, vil ventilatoren fortsætte med at køre i en periode. Man kan indstille hvor langt tid den skal fortætte med at køre i et interval på 1 til 25 minutter. Hermed vil ventilatoren fortætte med at fjerne den fugt der fortsat afgives fra fliser, badeforhæng, håndklæder m.m.

   Konstant drift med hygrostat og timer

Ønsker du en effektiv udsugningsløsning, der sikrer optimal ventilation under alle forhold, bør du vælge en løsning, hvor ventilatoren kører konstant ved lav hastighed. Ved stigende luftfugtighed vil ventilatoren automatisk øge hastigheden. Efter at luftfugtigheden er faldet igen, vil ventilatoren i en periode opretholde en forhøjet hastighed for hurtigt at fjerne eventuel restfugt fra fliser, badeforhæng, håndklæder mv.

Ventilatoren kan yderligere tilsluttes via lyskontakten, hvilket betyder, at den altid vil øge hastigheden til det maksimale, når lyset tændes. Når lyset slukkes igen, vil hastigheden automatisk reduceres til lav hastighed, medmindre der er forhøjet luftfugtighed eller timeren er aktiveret. I så fald vil ventilatoren fortsætte med forhøjet hastighed, indtil luftfugtigheden er reduceret og timeren igen er deaktiveret.

Balanceret ventilation

En løsning med balanceret samtidig indblæsning og udsugning med varmegenvinding er uden tvivl den bedste løsning, hvor der opnås ventilation i hele huset. Her installeres et ventilationsaggregat med rørføring til alle rum i huset. Der udsuges fra de mest forurenede rum, som bl.a. er badeværelser, køkken og bryggers og der indblæsning i værelser og stuer. Dette er en løsning som bør vælges ved nybyggeri, men som – på grund af rørføringen – kan være besværlig eller umulig at installere i eksisterende byggeri. Her vil en ventilator til badeværelset og decentrale 1-rums aggregater til øvrige rum være et godt alternativ.