Ventas A/S har et stort program af ATEX ventilatorer for anvendelse i eksplosionsfarlige områder. Eksplosionsfarlige områder er områder hvor der kan forekomme en eksplosionsfarlig atmosfære i sådanne mængder, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af sikkerhed og sundhed. En eksplosiv atmosfære kan opstå under håndtering og opbevaring af brandbare stoffer i form af gas, damp, tåger eller støv.
Små partikler fra eksempelvis hvedemel, sukker, stivelse, korn, mælkepulver i fødevareindustrien kan udgøre en eksplosionsfare. Ligesom bl.a. aluminiumspulver, brunkul, jernpulver, træstøv, sod og svovl kan udgøre stor fare under atmosfæriske betingelser.
Til eksplosionsfarlige områder skal anvendes ATEX certificerede ventilatorer til både indblæsning, udsugning og øvrige processer. ATEX ventilatorer er beskyttet mod eksplosion ved brug af aluminiums- eller kobberindløbsring, EEX motorer og specielle belægninger.
Ventas har et stort program af ATEX ventilatorer til ethvert formål. Stort set alle Ventas’ standard centrifugalventilatorer med ekstern motor og industrielle aksialventilatorer kan tilbydes i ATEX udførsel. Hertil kommer vores plastventilatorer og udvalgte tagventilatorer med ekstern motor.