Personlig Kunderservice
100% dansk ejet selskab siden 1997
+45 49 75 88 10
ventas@ventas.dk
VENTAS A/S 3400 HILLERØD

Eksplosionsfarlig atmosfære ATEX

ATEX er en forkortelse af det franske udtryk Atmosphères Explosibles og betegner en eksplosiv atmosfære. En eksplosiv atmosfære opstår, når luft blandes med brandfarlige stoffer i form af gasser, dampe, tåger eller støv i sådanne koncentrationer, at antændelse kan medføre en eksplosion.

Udstyr, der skal anvendes i eksplosionsfarlige områder – herunder ventilatorer – er omfattet af ATEX-direktiv 2014/34/EU, også kendt som ATEX-produktdirektivet. Direktivet fastsætter krav til konstruktion, produktion, afprøvning og certificering af udstyr for at sikre, at det kan anvendes sikkert i områder med risiko for eksplosive atmosfærer.

For at kunne vælge det korrekte ATEX-udstyr skal de områder, hvor der kan forekomme en eksplosiv atmosfære, først klassificeres. Dette er reguleret i direktiv 1999/92/EF, også kaldet ATEX-arbejdspladsdirektivet, som pålægger arbejdsgiveren at foretage en zoneklassificering af de eksplosionsfarlige områder.

Zoneklassificeringen skal danne grundlag for valg af egnet udstyr og omfatter derfor ikke alene bestemmelse af zonen, men også en vurdering af bl.a. den nødvendige udstyrskategori, udstyrsgruppe samt temperaturklasse/den maksimalt tilladte overfladetemperatur. Disse parametre er afgørende for at sikre, at det installerede udstyr er egnet til de aktuelle forhold og ikke udgør en antændelseskilde.

Ventas A/S leverer ATEX-ventilatorer, der er fremstillet i overensstemmelse med ATEX-direktiv 2014/34/EU og er godkendt til anvendelse i:

  • Zone : 1 og 2 (gas) samt 22 (støv) 
  • Udstyrskategorier: 2G, 3G og 3D
  • Temperaturklasser: T1–T6